Arusha og Kilimanjaro

Det er nu igen ved at vaere ret laenge siden jeg har skrevet sidst, men det er ogsaa lidt besvaerligt at komme paa nettet her i Arusha, fordi man bliver noedt til at tage ind til byen, i stedet for bare lige at gaa nedenunder, som vi kunne i Dar.

Vi kom til Arusha onsdag den 4. marts og de foelgende dage blev vi orienteret om byen og vores projekter og den slags. Det er et rigtig hyggeligt sted vi bor - lidt mere hjemligt end i Dar, da det er et hus, med stue og koekken og den slags. Vi har endda fjernsyn og DVD-afspiller, saa vi har holdt et par videoaftener! Det er ogsaa meget rart at vi bor noget taettere paa byen end vi gjorde i Dar. Det tager et kvarter i bus herfra i modsaetning til i Dar, hvor det godt kunne tage et par timer, hvilket betoed at vi aldrig var inde i byen. Det er ogsaa lidt mere hyggeligt at vaere inde i byen her, da det er lidt mere overskueligt, da den ikke er saa stor.

I weekenden efter vi ankom var vi paa en lille tur, hvor vi foerst var henne og besoege en heksedoktor og derefter var vi ude at se en kaffeplantage og en bananplantage.
Vi var ikke rigtig klar over at vi skulle ind til en rigtig heksedoktor - vi troede bare vi skulle ud og hoere om noget naturmedicin. Men vi blev lukket ind i et lille bitte lokale, hvor denne her heksedokor, eller hvad man skal kalde ham, fortalte om alle hans mirakelmidler. Han kunne intet engelsk saa vi havde Cornell (lederen af volunteerhuset i Arusha) med til at oversaette. Men ham her doktoren havde en hel masse boetter med forskelligt pulver i, som kunne kurere diverse ting. Han havde endda ogsaa noget som gjorde at han kunne flyve (saa skulle han dog ogsaa lige have en speciel kjole paa). Og han floej kun en gang om aaret, saa han kunne ikke lige vise os det.
Det var simpelthen forfaerdeligt at sidde og hoere paa, fordi det virkelig virkede som om han selv troede paa det hele. Og der er sikkert en del der tror paa ham og koeber noget af al hans medicin fordi de ikke ved bedre. Det er ret uhyggeligt at nogen virkelig kan tro paa saaden noget.
Nogle gange var det bare saa svaert at holde masken, naar han helt alvorligt fortalte om hans forskellige medicin - og det sjove var at Cornell heller slet ikke kunne tage det serioest.

Efter at have siddet inde i et lille, moerkt og varmt rum i alt for lang tid skulle vi da ud og se en kaffeplantage og en bananplantage. Det var der ikke rigtig noget vildt i, fordi vi i forvejen har set en masse kaffe- og bananplanter og vi fik ikke saa meget at vide. Vi gik bare rundt og kiggede lidt.

De foerste dage i Arusha brugte vi ogsaa paa at arrangere at bestige Kilimanjaro, som vi var 10 fra gruppen der havde planer om. Vi havde fra Dar forsoegt at faa nogle tilbud paa det, men fandt ud af at det billigste nok ville vaere at goere det igennem Art in Tanzania, som er den organisation vi hoerer under. Jeg havde i lang tid vaeret ret usikker paa om jeg skulle goere det fordi det er ret dyrt, men jeg tog beslutningen om at goere det.
Vi fik det arrangeret saadan at vi skulle starte i tirsdags og saa goere det over 7 dage, saa vi kom hjem i gaar. Det har simpelthen vaeret en fantastisk tur.

Vi var som sagt 10 fra gruppen, der tog afsted, og saa havde vi et kaempe hold af baerere og guider med os. Vi havde 25 baerere, 3 guider og en kok med - helt vildt mange, men de var saa seje alle sammen - helt vildt at de kunne klare det med saa meget oppakning. De bar de fleste af vores ting - vi skulle bare have en lille rygsaek selv med vand og regntoej og saadan noget i. Derudover slaebte de paa alle deres egne ting, telte og mad til alle dage.

Vi gik hver dag mellem 3 og 6 timer og overnattede ved forskellige base camps, hvor vores baerere slog telt op til os og soergede for alting. Vi blev simpelhen forkaelet. Vi fik god mad og mere end vi normalt goer og vi havde bare regnet med at faa daasemad eller lignende. Og de havde bord og stole med til os - det var helt vildt.

Det var nogle vildt fede landskaber vi gik i, og det var fedt at se hvordan det aendrede sig jo hoejere vi kom op. Vi startede med at gaa i en slags regnskov, og saa blev bevoksningen mindre og mindre, og til sidst var der slet ingen planter.

De foerste fem dage gik med bare at vandre - mest opad, men vi gik ogsaa lidt nedad, da vi blev noedt til at vaenne os stille og roligt til hoejderne og blive afklimatiseret, saa der var mindre chance for at faa hoejdesyge. Efter den femte dag gik vi meget tidligt i seng, fordi saa blev vi nemlig vaekket kl 23 om aftenen og kl 24 begyndte vi at gaa det sidste stykke mod toppen. Vi skulle gaa om natten, fordi det for det foerste er bedst at komme op paa toppen tidligt om morgenen, fordi der er der bedst chance for at det er klart, og for det andet for at se solopgangen fra toppen.
Vi naaede toppen omkring kl. 6.30 efter at have kaempet os op fra 4600 meters hoejde til 5895 meter (det hoejsete punkt i hele Afrika). Der var simpelthen en fantastisk udsigt deroppe fra og med solopgang og gletchere og det hele. Det var fantastisk.
Jeg har desvaerre ikke mere tid nu, saa det bliver lige en lidt hurtig afslutning.

Jeg har desvaerre ingen billeder fra turen endnu, da jeg ikke turde tage kamera med. Men der er en del andre der har taget billeder med saa jeg faar bare deres paa et tidspunkt.